14.12.2012.   Vi har måtte ændre vores planer mht. valg af hanhund til Kate, idet Buccleuch Yuma ikke længere står til tjeneste som avls hund hos David Lisett. Vi har i stedet valg FTCh Kidnais Saxon of Birdrowe. Saxon er efter FTCh Clarburgh Art og FTCh Craighaar Classic, Saxon er bla. far til vinderen af forrige års engelske mesterskabs vinder FTCh Flaxdale Hallie.

Læs mere om de kommende Hvalpe

 

            ------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


28.10.2012.  Vinder klasse på Gavnø. Kate startede sit første slip i våde roer - og hun fik et meget langt slip. Det er temmelig hårdt for en hund at løbe på tværs af roerækker og når der ikke er nogen fært, er det svært at holde dampen oppe, men jeg syntes, at hun gjorde det fantastisk. På grund af de manglende fugle bliver vi taget ind til en lille remisse ved siden af roerne, hvor der på bagsiden er der et stykke med højt rørgræs. Her flusher Kate til sidst en fasan. Fuglen bliver skudt og lander inden i remissen. Kate henter fuglen "lige ud og lige hjem".

Kates andet slip foregår i en strandkant i 10-15 cm vand over noget lavt græs. Heller ikke her var der skyggen af fugle. Slippet blev igen meget langt og Kate var efter hånden ved at løbe tør for kræfter, da vi igen bliver taget op i en lille remisse. Kate flusher hurtigt en fasan - skytten skyder desværre to skud forbi. Vi fortsætter søget og efter få meter rejser Kate igen en fasan som hun desværre flytter sig et par meter efter og vi er ude.

Der er ikke langt fra succes til fiasko, - med lidt held havde skytten ramt den første fugl. Apporteringen ville have været let, ude over åben mark og vi havde sandsynligvis været "home safe" - men sådan er gamet.

Hvis man lader en hund gå længe nok, så fejler selv de bedste til sidst. Ikke dermed sagt at Kate er blandt de bedste...

 

            ------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


23.10.2012.  Der har været utrolig mange tilmeldinger i årets markprøver. En stor del af prøverne har der været lige så mange på venteliste som der er udtrukket. En masse deltagere har endnu ikke været så heldige, at de har haft mulighed for at vise hvad deres hund kan. Vi har været heldige, i de fire prøver vi har været tilmeldt, har vi fået udtrukket begge hunde i de tre og én hund i den sidste prøve.

Men er det nu også rimeligt, at en enkelt hundeejer kan få udtrukket et ubegrænset antal hunde, samtidig med at andre står på venteliste ... jeg syntes det ikke. Det må være i klubbens interesse, at så mange forskellige medlemmer som muligt kommer med på prøverne og ikke at kongens soldater der hver især fylder prøverne med to, tre eller flere hunde.

Lodtrækningsregler til markprøverne bør ændres således, at det er ejeren af hunde som udtrækkes. Ejerne har så mulighed for at prioritere sine hunde. Lodtrækningen opdeles i flere trækninger. Første trækning foregår mellem alle prioritet 1 hunde. Er der stadig ledige pladser efter trækningen, trækkes der mellem prioritet 2 hundene og så fremdeles.

 

 

            ------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


19.10.2012.  Åbenklasse på Frijsenborg. Dagen skulle vise sig at blive en temmelig våd og fugle fattig affære. Igen-igen havde vi været heldige med lodtrækningen og fået begge hunde med. Men vi havde været på rough shooting den 16.10 og der var Breeze blevet lidt for "varm" til det gav nogen mening at stille hende på prøve, før hun havde været gennem en periode med grundtræning.

Kate gik et langt 1. slip uden fugl, hvilket de to foregående og de to næste hund også var ude for. Det vil sige, Kate rejste en sneppe på kort hold uden at det dog var et flush, - desværre skød skytten forbi.

Kates andet slip foregik i et hegn hvor der på hver side var et 4 meter bredt brakstykke. Kate gik igen super godt, dog lidt til den varme side. Det var tydeligt, at der løb en del fugle foran hende. Kate finder en fasan langt inde i en meget tæt bunke af grene og bringer den. Dommeren vurderer, at det er en tidligere anskudt fugl. Kort efter flusher hun en høne som flyver over på den anden side af hegn og bliver skudt. Desværre lander den i hegnet. Vi går igennem til den anden side hvor jeg dirigerer Kate til det anviste sted. Kate er i området flere gange, men finde ikke fuglen. En anden hund prøver og derefter dommeren, men med samme resultat. Kate fortsætter søget til enden af hegnet hvor hun har et super flush. Et kort øjeblik tager hun stand hvorefter hun rejser fasanen, - desværre skyder skytten igen forbi. Det med, at hun tager stand inden et flush, har vi set en del gange tidligere og er nærmest et varemærke for hende, hvis fuglen trykker hårdt.

Da Kate stadig mangler en apportering fortsætter vi, efter en kort vandring, ned langs en allé hvor der efter kort tid letter der 5-6 fasaner 15 meter foran os, - igen skydes der forbi. Kate er nu så "hot" at hun er svær at holde tilbage i den smalle grøft hvor hun søger. Til sidst lykkedes det. Kate flusher en høne i bunden af grøften som bliver skudt og lander på den anden side af alléen. Kate henter fuglen og prøven er slut for os.

Desværre havde Kate en "first dog down" for den fugl som hun ikke fandt. Kate får en 3. vinder, og vil fremover blive stillet i vinderklasse.

 

            ------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


15.10.2012.  Åbenklasse på Giesegård var en våd oplevelse, det regnede stort set hele dagen. Igen havde vi været heldige med lodtrækningen og fået begge hunde med.

Breeze startede for tredie markprøve i træk med at skulle eye wipe den foregående hund, men denne gang gik det ikke godt. Fuglen som Breeze skulle finde var landet i en å og da fugle pga regnen var våd i forvejen, lå den meget lavt i vandet og gav derfor ikke meget færd. Breeze kunne ikke finde fuglen.

Kate startede i en indhegning med 3 meter høje egetræer i den ene ende og graner i samme højde i den anden. Hun arbejde som sædvanlig med høj fart og systematisk krydssøg rund langs hegnet. Der blev først skudt en løs fugl som faldt på den udvendig side af hegnet og efter følgende én som faldt indenfor - begge fugle blev hentet. Ind i mellem havde hun flush til tre stykke råvildt hvor af det ene løb ind i hegnet blot 7-8 meter fra Kate. Da vi kom op i det sidste hjørne, flushede hun en fasan som skytterne skød, og så gik det amok i råvildt og fasaner. Der lettede 8-10 fasaner og samtidig rejste der 5-6 stykker råvildt og røg til højre og venstre og det blev for meget for Kate som prellede. Ærgerligt for hun havde i mine øjne gået et perfekt slip med stor fart og super kontakt.

 

            ------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


10.10.2012.  Markprøvesæsonen er i fuld gang. Vi har haft Breeze og Kate på prøver i åbenklasse.

Breeze var på prøve den 1. oktober på Ravnholdt. Breeze startede med at "eye wipe" den tidligere startede hund. Det er aldrig sjovt at skulle starte med en markprøve med en blind apportering - man kan være ude af prøven inden man overhovedet er kommet i gang. Men det gik godt. Efter et par hundrede meter fik Breeze et flush få meter fra skytten til venstre som hun respekterede. Af en eller anden årsag valgte han ikke at skyde til fuglen!? Vi arbejdede videre og kom til et meget åbent stykke som blev afløst af et tæt skrub, primært bestående af brændenælder. Breeze lettede 5-7 fasaner og begge skytter skød. Jeg kunne på det tidspunkt overhovedet ikke se Breeze, og troede at alt var i skønneste orden, indtil jeg så Breeze til venstre uden på marken på fuld fart efter nogle fasaner - tak for denne gang :-)

Den 6. oktober var vi på Bregentved Gods til endnu en prøve i åbenklasse. Der havde været meget stor tilslutning til prøven, over 30 hunde havde tilmeldt sig til de 16 pladser. Vi været heldige at få både Kate og Breeze med - lidt urimeligt kan man sige, at nogen kan stille med flere hunde og andre kommer overhovedet ikke med, - men sådan er reglerne.

Kate var anden hund til start. Hun arbejde energisk med rigtig god fart, og havde tre gode flush, som skytterne desværre ikke fik ramt. Fjerde gang hun rejste fugl, lettede der yderligere 15 - 20 fasaner. En fasen blev ramt og faldt uheldigvis i en tæt stykke brak hvor der lettede 10-15 fasaner. Kate, der havde forholdt sig roligt under hele ikke sceancen, havde desværre ikke markeret den ramte fugl. Jeg fik besked på at sende hunden. Da Kate løb ind i brakstykket lettede er yderligere 5-10 fasaner, som Kate valgte at følge efter.

For Breeze vedkommende gentog historien fra Ravnholdt sig, hun startede med at eye wipe en hund, for lidt senere at løbe ind i flere fasaner end hun magtede.

 

            ------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


24.04.2012.    Vi har længe været på udkig efter en avls tæve af høj kvalitet og at vi skulle være så heldige, at kunne købe Buccleuch Liberty (Kate), er bare fantastisk.

Kate er det ypperligste der findes rent stamtavlemæssigt. Hun er efter supertæven Int. FTCh Annickview Breeze og en af top tre avlshannerne i England FTCh Craighaar Boris. Går man tre generationer tilbage i Kate's stamtavlen er alle FTCh, undtagen én som "kun" er FTW, og går man 4 generationer tilbage er der vundet 6 engelske mesterskaber.

Kate's mor, Int. FTCh Annickview Breeze, er den højst præmierede springerspaniel i nyere tid.

FTCh Craighaar Boris har, efter Clarburgh Art, været den bedst avlende hanhund målt på præmierede afkom. Han har været top tre avlshanhund de sidste 5 år på de Engelske mesterskaber og er indtil videre far til 12 FTCh. Han er far til vinderen af det engelske championship 2008 FTCh Clover Amethyst og dette års vinder (2012) FTCh Doncaster Star.

Kate har været stillet på prøver i Sverige og har opnået vinderplaceringer.

Kate vil blive ført på markprøver i efteråret 2012.

Klik her for mere information om Kate

 

            ------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


01.04.2012.    Moorland Lucy er nu 9 måneder gammel og er lidt af en vildbasse. Lucy har en god størrelse, er kraftigt bygget og hun så er hun altid glad ... måske lidt for meget af det gode. På grund af hendes overglade natur har vi taget træningen stille og roligt. Hun har haft utrolig svært ved at koncentrere sig om bla. at komme tilbage med dummyen, fordi alt omkring hende var meget mere interessant. På nuværende tidspunkt går hun en pæn heel, sætter sig på fløjte og apporterer fint under kontrollerede forhold. Som sagt er hun lidt af en vildbasse og udfordringen bliver at holde hende tæt når hun jager.