Donna vandt det Danske Mesterskab
16.12.2024
Springerdale Hopton Hazel (Donna) vandt i går det Danske Mesterskab efter et runoff med to andre hunde. Mesterskabet blev afviklet den 14. og 15. december på henholdsvis Føns Skov og Ravnholt Gods.
Mesterskabet er Donna's blot tredje vinderklasse markprøve og det kan lyde lidt højrøvet, men jeg var på forhånd ret sikker på, at Donna kunne blande sig i toppen, hvis hun levede op til, hvad jeg ved hun kan. Hendes søg er ekstrem stilfuldt og hun er virkelig hurtig. Hun markere super og er god til at tage fod af anskudt vildt. Hendes dirigeringer er fine, men endnu ikke på højde med Del Gardo og hendes mor Bally Cullane.
Føns er kendt for sine store områder med tæt brombær og det levede det til fulde op til. Donna havde startnummer 19 og skulle derfor starte i højre side under dommer Lee Cooper. Efter slippet, som var solidt, men ikke noget ekstraordinært, var jeg lidt skuffet for jeg ved, at Donna har så meget mere.
Dag 2 på Ravnholt foregik i noget knap så hårdt og mere blandet terræn. Donna startede sit andet slip, under dommer Garry Meehan, for fuld fart og var "tilbage", hvor jeg kender hende. Efter forholdsvis kort tid bliver der anskudt en løs fasan et stykke til venstre for os. Vi bliver flytte over i nærheden og jeg dirigerer Donna ud. Hun er hurtigt i området og jeg kan se, at hun med det samme tager fod op, som hun følger 20-25 meter til en skovkant, hvor hun taber sporet. Hun søger lidt rundt og finder det igen. Herefter følger hun sporet 100-120 meter ned gennem skoven, hvor hun til sidst taber det og kommer tilbage. Vi fortsætter søget og ender med at flusher en fasankok som også bliver anskudt. Den løber frem over en grusvej og gemmer sig i en grendynge. Donna har markeret fuglen, bliver sendt og hun er hurtigt i grendyngen, hvor hun kæmper lidt med at få den trukket ud. Hun kommer tilbage og afleverer fuglen, og vi er færdige. Donnas andet slip er et af de bedste jeg nogensinde har set. Jeg er helt høj og er efterfølgende længe om at falde til ro igen.
Da den sidste hund er afprøvet og dommerne har voteret. Bliver tre hunde kaldt ind til et runoff. Til min overraskelse er Donna en af dem. Hun havde godt nok gået et super 2. slip, men som jeg skrevet, var jeg ikke helt tilfreds med hendes første.
Det tre hunde er:
Katalog nr. 10: DK FTCh Sweepstake Heidi og Mikale Jensen
Katalog nr. 19: Springerdale Hopton Hazel og Lars Meincke
Katalog nr. 27: UK DK FTCh Rytex Rupture og Michael Frank Rasmussen (Sidste års vinder)
De to første hunde som skulle matches var Donna og Heidi. Det gik forholdsvis hurtigt, så efter 30 meter blev vi stoppe og Mikale blev bedt om at give Heidi snor på. Ind kom Michael og Rupture. Efter endnu er forholdsvist kort søg, bliver vi stoppet. Donna får snor på og ind kommer Mikael og Heidi. Heidi og Rupture kører et kort søg og prøven er slut. Jeg har ingen som helst fornemmelse af hvordan det er gået. Jeg har udelukkende koncentreret mig om at føre Donna og aner ikke hvordan de to andre hunde har performet.
Resultatet et mesterskabet:
1. vinder: Springerdale Hopton Hazel og Lars Meincke
2. vinder: Sweepstake Heidi og Mikale Jensen
3. vinder: Rytex Rupture og Michael Frank Rasmussen
4. vinder: Roenskilde Ebba og Brian Rosenkilde
Garry Meehan, Donna og Lars, og Lee Cooper
Det var ikke kun mig som havde syntes, at Donna's 2. slip havde været fantastisk. Dommer Garry Meehan fortalte mig efter præmieoverrækkelsen, at han havde set en masse fantastiske hunde om søndagen, men da jeg startede Donna, havde han bare tænkt Waaaooh :-) Garry skal i øvrigt dømme det engelske mesterskab den 22.- 23. og 24. januar 2025.
Tre Springerdale hunde nu er kvalificeret
25.11.2024
Springerdale Hopton Hazel (Donna) vandt en 2. vinder på vinderklasse markprøven på Pandebjerg en 24. november. Det betyder, at tre hunde, alle fra samme kuld, nu er kvalificeret til det Danske Mesterskab. Det drejer sig om: Springerdale Hopton Hatch (René Jeddi Pedersen), Springerdale Hopton Hayes (Lars Lang) og Springerdale Hopton Hazel (Lars Meincke). Forældre til kuldet er FTCh Springerdale Bally Cullane og FTCh Bishwell Black Magic. Det har været lidt af et superklud, idet endnu én har klaret sig godt på markprøver. Det drejer sig om Springerdale Hopton Hope, som vandt det Finske Mesterskab sidste år. Os bekendt de øvrige hunde fra kuldet ikke stillet på prøver.
Hvalpe til salg
30.04.2024
OFTW Springerdale Kinniside Colleen (Holly) er parret med FTCh Springerdale Del Gardo. Det er første gang vi gentager en parring, men hvalpene fra det første kuld var simpelthen så gode, at det måtte gentages. Vi forventer at hvalpene fødes ultimo maj.
Du kan læse mere om dette kuld under menupunktet "Hunde til salg"
Hanhvalpe til salg - SOLGT
12.02.2024
DK FTCh Springerdale Bally Cullane (Jill) har den 8. februar født 8 fine hvalpe, 2 tæver og 6 hanhunde. Det blev ikke helt som dyrlægen havde forudset til 9 hvalpe og heller ikke helt som vi havde ønsket os mht. kønsfordelingen. Der er af en eller anden årsag større rift om tæver end hanhunde. Vi kunne således have solgt hele kuldet, hvis de alle havde været tæver. Kønsfordelingen betyder, at vi har 2 hanhunde i "overskud". Hvalpene er afhentningsklare fra den 4. april.
Jill er en meget stabilt performende tæve og har opnået 17 vinderplaceringer på vinderklasse markprøver. Jill er parret med DK FTCh Blackmoor Luke. Du kan læse mere om Jill under dette link
Blackmoor Luke er ligeledes en meget stabil i sine præstationer, han har 8 vinderplaceringer i vinderklasse og vandt det danske mesterskab i 2022, fik en 2. vinder i 2023 og en 3. vinder i 2021, ligeledes på det danske mesterskab. Luke er en middelstor hanhund.
Hvis en hanhund efter dette spæ ndende kuld kunne have din interesse, så skynd dig at skriv eller ring. Alle hvalpe er solgt og afhentet.
Hvalpeplaner
26.01.2024
Jill er i december 2023 blevet parret med FTCh Blackmoor Luke. Luke vandt det danske mesterskab i 2022 og blev nr. 2 på det danske Mesterskab i 2023. Vi forventer, at hvalpene fødes medio februar 2024. Dyrlægen har forudset 9 hvalpe, så alt afhængig af kønsfordelingen kan der muligvis være en hvalp eller to i overskud. Kunne en hvalp efter dette spændende kuld, have din interesse, er du velkommen til at ringe eller skrive en mail.