My Beautiful Bramble er blevet parret

22.12.2016

My Beautiful Bramble (Patch) er blevet parret med FTCh Chinachgook Roberto. Roberto har været kvalificeret til det engelske mesterskab to gange og har deltaget på det engelske landshold på CLA Game fair, ført af Simon Dixon. Roberto er halvbror til FTCh Chinachgook Generous som vi valgte som hanhund sidste gang Patch blev parret. Bag de to hanhunde ligger tæven FCTh Kidnais Successor, som har en meget stærk tævelinje af field trail champions, hvilket er en af årsagerne til vi valgte de to hanhunde. Patch har gjort det fantastisk i 2016 med én 1. vinder, to 2. vindere og én 4. vinder på vinderklasse markprøver, hvilket gøre hende til én af de mest vindene tæver i sæsonen.

     
                                                                                                                             
 

My Beautiful Bramble under den første parring med FTCh Chinachgook Roberto.

  

        FTCh Hattonswood Broc
      FTCh Buccleuch Pepper  
        FTCh Annickview Breeze
    FTCh Chinachgook Roberto    
        FTCh Clarburgh Art
      FTCh Kidnais Sucessor  
        FTCh Craighaar Classic
  Hvalpe      
        FTCh Kidnais Saxon of Birdrowe
      FTW Kenmar Finn  
        FTCh Kenmar Una
    OFTW My Beautiful Bramble    
        FTCh Craighaar Boris
      Birdrowe Opal  
        FTCh Birdrowe Hetty

 


Vinderklasse markprøver i december

21.12.2016

Vi har startet den nye markprøve sæson helt fantastisk, - ja, markprøvesæsonen går faktisk fra mesterskab til mesterskab. Der har været afholdt to vinderklasse markprøver siden mesterskabet og begge har vi vundet med to kuld søskende, Springerdale Del Gardo (Ray) og Springerdale Del Liva (Liv). Ray vandt markprøven på Schackenborg den 14. december og Liv på Ålholm den 20. december. Dette betyder, at begge søskende allerede nu er kvalificeret til mesterskabet 2017 :-)

 

                                                 
 

Springerdale Del Gardo

 

Springerdale Del Liva

 

Vinderklasse markprøve på Svenstrup den 10. november

12.11.2016

Forholdene var lidt anderledes på dagen, der var i forvejen en del sne og en overgang sneede det kraftigt. Men alt i alt var det en fantastisk dag med massere af fugle og et par velskydende skytter. Det resulterede da også i, at 10 ud af 16 hunde "kom igennem", hvilket er virkelig flot.

Under Patch første slip sneede det en overgang kraftigt. Om det var de anderledes forhold, der påvirkede hendes søg, skal jeg lade være usagt. Hun manglede et gear eller to i forhold til hvad hun plejer i hendes første slip og jeg var ikke specielt tilfreds, men hun "går" til gengæld et super godt andet slip. Patch får en 4. vinder og set i lyset af, at hun overhovedet ikke var i vanligt gear i første slip er vi rigtig godt tilfredse.

     
                                                                                                                             
 

Billedet af forholdene under Patch første slip. Dommer Tina Hansson modtager fasan fra Lars.

Vi havde også tilmeldt Ray (Springerdale Del Gardo) til dagens prøve. Det var Ray's anden markprøve og dermed hans første vinderklasse prøve. Ray er en fantastisk apportør, men hans søg er endnu ikke helt færdigt. Ray's første slip var da også noget forsigtigt, men til gengæld var han ufattelig let at føre. Hans andet slip foregik i højskov med brombær og grendynger, her kom rigtig der god fart på og han kom godt ind alle steder. Ray fik en bestået og det er fint tilfredsstillende.

     
                                                       
 

1. vinder - Gardenrath Nickel of Commonshall med Jesper Brahe, 2. vinder - Fernhill Eisha med Morten Larsen, 3. vinder - Hunting Hills CHILI med Søren Kold, 4. vinder - My Beautiful Bramble med Lars Meincke. Bestået Springerdale Del Gardo med Lars Meincke, Boundarymoor Colcourt Sparkymed Michael Frank Rasmussen, Flora Oreganum med Anders Nygaard Madsen, Esgob Mackei med Jesper Storm, , DK FTCh S FTCh Flora Kamille med Jesper Frandsen, Countryways Conor med Ole Geert Dam

                                                                              

 Tillykke til alle de præmierede :-)

 


14 fantastiske dage for My Beautiful Bramble

08.11.2016

Det startede med en vinderklasseprøve på Toppeladugård i Sverige den 22. oktober, hvor Patch fik en anden vinder på trods af hun ikke levede op til vanlig standart og hvor jeg samtidig begik en dum førerfejl :-(

     
                                                                                                                                                   
  

2. vinder My Beautiful Bramble (Patch) og Lars ved præmieoverrækkelsen i Sverige

Den 25. oktober var vi på Fyn på Skåstrup til en ny vinderklasse markprøve, hvor Patch igen fik en anden vinder, men blev bedste hund på dagen. Årsagen til hun ikke fik en første vinder var, at vi bøvlede lidt for meget med en apportering, som hun ikke havde set. Meget ærgerligt for hun havde gået to super fine slip.

     
                                                                                                                             
 

De præmierede fra Skåstrup den 25. oktober, fra højre 2. vinder My Beautiful Bramble med Lars Meincke, 3. vinder Butlerstown Cheryl med Henrik Hansen, 4. vinder Hattonswood Meg med Michael Frank Rasmussen. Bestået: Skærskovens Heart of A Champion med Michael Frank Rasmussen, Countyrways Beau med Jens Olsen, Flora Margerit Duffy med Christian Bager, Cloverfield Ruby's Girl med Jesper Brahe, Bramblelane Slim med Frank Nørby. Sidst men ikke mindst dommerne Morten Brok og Ove Jacobsen

Den 7. november på Møllerup Gods lykkedes det for Patch at få sin første vinder efter to rigtig gode slip med "rene" apporteringer.

 

     
                                                     
 

De præmierede fra Møllerup Gods den 7. oktober, fra højre dommer Kaj Hjarl Petersen, 1. vinder My Beautiful Bramble med Lars Meincke, 2. vinder Sugarbullet Stormster med Benjamin Olsen, 3. vinder Skersmoor Lias med Kurt Dalum, bestået Odbjerg Aramis med Lars Lang og bestået Flora Margerit Duffy med Christian Bager

                                                                    

 Resultatet af tre på hinanden følgende vinderklasseprøver: to anden vindere (heraf den ene den som bedste hund på dagen) og en første vinder :-)

     
                                                                
 

Patch og Lars efter præmieoverrækkelsen i Møllerup

 


Rough shooting på Egebjerggård

04.10.2016

En fantastisk jagtdag på Egebjerggård i selskab med gode venner. Godt hundearbejde i blandet og til tider meget hårdt terræn. Tak til Claus for et fint arrangement.

     
                                                                                                                                              
  

Lars Meincke, Tim Lyngdorff, Benjamin Olsen, Malene Meincke og Michael Rasmussen

     
                                                                                                                             
 

Colcourt Sparky, Windarra Josh, Hattonswood Meg, Sliabh Colleen, Rydanlue Paramount, Birdrowe Rita, My Beautiful Bramble, Springerdale Del Gardo, Suganbullet Daisy, Springerdale Del Ray, Springerdale Del Liva, Sugarbullet Stormster

 


Agerhønsejagt i Sverige

19.09.2016

En super fin jagtdag på Toppeladugård i Sverige sammen med gode venner. Fint hundearbejde, men blandet skydning :-) Vi havde seks hunde med nogen rutinerede og nogen for første gang. Det er altid spændende, når man har "nye" unge hunde med på deres første jagt, men de gjorde det rigtig godt.

     
                                                                                                                                              
  

My Beautiful Bramble (Patch), Springerdale Bally Cullane (Jill), Springerdale Bally Shannon (Skye), Springerdale Del Ray (Snow), Springerdale Del Largo (Ray) og Springerdale Del Liva

 

Opgradering af hjemmesiden

08.07.2016

Vi har længe været utilfredse med den måde man lægger billeder op på vores hjemmeside. Det har været meget besværligt og tidskrævende, hvilket har betydet, at der ikke er blevet lagt billeder op i den udstrækning vi har ønsket. Vi har, takket være Rikke Bentzen, fået opgraderet den webapplikation, der håndterer vores hjemmeside og dermed fået gjort upload af billeder væsentligt lettere, - så nu er der ingen undskyldninger længere :-) At den nye måde samtidig betyder, at kvaliteten af billederne bliver væsentligt bedre, gøre jo kun tingene endnu bedre. Kæmpe stor tak for hjælpen til Rikke.


Hvalpekuld efter My Beautiful Bramble

07.06.2016

My Beautiful Bramble (Patch) er blevet parret med FTCh Chinachgook Generous som står i Nordengland hos Paul Matthews. Vi forventer hvalpene fødes den 10. juni 2016.

     
                                                           Freddie      
  

FTCh Chinachgook Generous (Freddie)

Alle hvalpe er solgt.


En fantastisk tur til det nordlige Yorkshire i England

19.04.2016

Det er flere måneder siden vi besluttede, at Patch skulle parres med FTCh Chinachgook Generous (Freddie), som er ejet af Paul Matthews, der bor i Guisborough i det nordlige England. Så da Patch kom i løbetid den sidste dag i marts, var alt klar og alle aftaler med Paul var på plads. Vi pakkede kufferterne og kørte den lange vej mod Nordengland. 1720 km og 20 timer senere ankom vi til et af de flotteste naturområder vi har set i England. Vi var kommet lidt for tidligt i forhold til at få parret Patch, - der gik yderligere to dage før hun var klar. Så vi havde lidt tid til at komme rundt og se det smukke Yorkshire, som varmt kan anbefales et besøge.

Port Mulgrave

 Stranden ved Port Mulgrave

Vi havde valgt at tage Springerdale Del Liva (Liv) med på den lange tur for at holde Patch lidt med selskab.  Det viste sig, at være en rigtig god ide, da vi fik tilbudt at komme ud og træne med Paul et sted hvor, der var mange fasaner og ikke mindst en masse kaniner. Vi fik da også skudt en del kaniner over Liv :-) - en god oplevelse, da det jo er noget helt andet terræn end det vi er vant til. Paul havde selv tre hunde med, bl.a. Freddie. Det er jo altid lærerigt at se, hvordan andre træner deres hunde :-)  Vi snakkede efterfølgende med skytten på stedet. Han fortalte, at et par dage forinden, havde et familiemedlem til ejeren været ude og skyde 220 kaniner med salonriffel og bare havde ladet dem ligge, hvor de var blevet skudt ... trist, men lidt vildt :-(

Lars med kanin

Lars med Livs første vilde kanin

På vejen hjem mod Danmark var vi med Paul nede for at se udtagelsesprøven til det engelske landshold, som til sommer skal konkurere mod Irland, Wales og Skotland på "CLA" gamefairen. Paul stillede selv med Freddie, og blev da også udtaget til holdet :-). Workingtesten bestod af en 250 meter lang bane med to hegn på tværs som hunden skulle hoppe over, både ved markering af dummy og ved blinde apporteringer. Det var Ian og Wendy Openshaw som stod for arrangementet og holdudtagelsen. Det anses for at være en stor ære at være med på holdet, så en del af de kendte hundefolk deltog på dagen bl.a. Simon Dixon, Jon Bailey med to hunde, Peter Avery, Alice Wise, Adrian Slater med tre hunde. I alt deltog 21 hunde. Det var en svær bane hundene skulle igennem og der var da også mange hunde som ikke klarede det. Følgende blev udtaget: Simon Dixon, Brian Wade, Paul Matthews, Stuart Seaward og Terri Siwek.

     
                                                           Englands landshold   
  

Det engelske landshold til "CLA" gamefairen 2016


En meget beklagelig fejl

07.03.2016

Vi har haft problemer med vores IT-udbyder, som desværre har betydet, at der er en del mail´s, der aldrig er kommet frem til vores mailboks. Fejlen har desværre stået på et godt stykke tid og vi beklager rigtig meget til alle dem som har skrevet til os uden at få et svar.

Fejlen er rettet og alt er oppe og køre igen. Så vi er igen klar til at svare på mails :-)


Åbenklasse markprøve Gavnø Slot den 7. januar 2016

18.01.2016.

Jeg har været noget i tvivl om Springerdale Del Liva (Liv) ville nå at blive gammel/moden nok til at kunne stilles markprøver i denne sæson. Træningen er gået super godt og hun er stille og roligt blevet mere og mere moden, så da der blev åbnet for en ny åbenklasse markprøve på Gavnø Slot den 7. januar, tænkte jeg, at nu skulle det være.

Jeg har siden hun var ganske lille haft ret store forventninger til hende. Jeg syntes hun har en god fart og har altid været god til at apportere, både markeringer og dirigeringer. Hun har været meget let at træne, - det hele er gået som en leg. Hun er meget ærlig og holder hele tiden en god kontakt.

Jeg havde glædet mig rigtig meget til denne dag. Det kan måske godt virke lidt højrøvet, men havde jeg svært ved at forestille mig, at hun ikke ville få en vinderplacering. Selvfølgelig kan alle hunde kan komme ud for en situation hvor de fejler, men jeg syntes bare, at hun har alt det der skal til.

Dagen før prøven faldt der en del sne i det sydsjællandske, hvilket gjorde tingene lidt mere spændende, - hun havde aldrig før prøver at søge og apporterer i sne. Jeg var lidt usikker på hvordan hun ville håndterer det. Da vi ankom til Gavnø lå der mellem 12 -15 cm sne.

Liv's første slip foregik stort set kun i store grenbunker som var faldet sammen på midten. Det betød, at hun ikke kunne komme igennem dem, men måtte ind fra begge sider. Al usikkerhed om sne kom til skamme for det virkede ikke til at påvirke hende, eller for den sags skyld nogen af de andre hunde. Hun gik virkelig til den i grenbunkerne og flusher en fasankok som desværre ikke blev ramt. Lidt senere rejser hun endnu en fasan, men der blev ikke skudt til fuglen. Til sidst bliver der skudt en løs kok som lander et godt stykke væk. Vi bliver ført over i nærheden og jeg dirigerer Liv ud til fuglen, som hun henter uden problemer.

Hende andet slip starter i lidt åbent terræn med nogle buske, her skete der ikke noget. Efter et stykke tid kom ud på en åben mark hvor der lå en lille is belagt sø der var omkranset af et 10 meter bælte med siv og rørgræs. Her har hun et super kontakt flusher på en fasanhøne som sidder dybt nede i sneen. Fuglen flyver ud over søen og bliver skudt. Liv henter fuglen, bringer den og vi er færdige. Alt i alt er jeg rigtig godt tilfreds med hendes to slip. 

     
                                                           Gavnø 23   
  

Springerdale Del Liva i hendes andet slip

Under de anderledes og lidt svære forhold mente dommerne ikke, at der var hunde, som var gode nok til en første vinder, så Liv måtte "nøjes" med en anden vinder. Hele otte hunde blev placeret på prøven og det er flot i en åbenklasse.

 

                                                2. vinder   Springerdale Del Liva       Lars Meincke  
          3. vinder   Faina Asta   Martin Wittrock Madsen
  4. vinder   Highfly Harder's Marybank   Jesper Thinggaard Nielsen  
             
  Besteåt   Strandvejens Benji   Palle Ingemann  
  Besteåt   Sprucehill Rally   Jørgen Lycik  
  Bestået   Tunegårdens Sally   Karsten Kollerup Larsen  
  Besteåt   Meadows Gail   Lene Nørholm Goldbæk  
  Bestået   Leinaps Awesome Dustdevil   Charlotte Yoon  

 

                                                                                          Gavnø 26                                                                                              
 

Fra højre: dommer Michael Jensen, Martin Wittrock Madsen, Lars Meincke, Jesper Thinggaard Nielsen, Jørgen Lycik, Palle Ingemann, Lene Nørholm Goldbæk, Karsten Kollerup Larsen, dommer Michael Bedsted og Charlotte Yoon

Vi har beholdt tre hvalpe fra vores kuld med Buccleuch Liberty og Scorggwood Cobber, to tæver og én hanhund. Hundene er nu 18 måneder og den ene af tæverne og hanhunden er stillet i én åbenklasse og begge er blevet bedste hund på dagen. Den sidste tæve er endnu for umoden til markprøver og må vente til næste år. Men det tegner særdeles tilfredsstillende :-)