Hvalpeplaner

Så er begge vores tæver, OFTW Springerdale Kinniside Colleen (Holly) og FTCh Springerdale Bally Cullane (Jill), blevet parret ... med mindre end en uges mellem rum. Så vi får nok at se til med to hvalpekuld næsten lige oven i hinanden :-)

Holly er blevet parret den 4. marts med den walisiske hanhund FCTh Ddraighelwyr Blaidd ... ved ikke hvordan det udtales :-). Blaidd blev kåret som bedste hanhund på det engelske mesterskab i 2023. Han er en forholdsvis ung hanhund, som først bliver 3 år til april. Blaidd er en godt bygget hund på omkring 16 kg. Han er dna testet fri for PRA. Vi forventer, at hvalpene fødes den 6. maj.

 

Jill er blevet parret den 9. marts med FTCh Colcourt Sparky. Sparky er far til dette års danske Mesterskabs vinder FTCh Blackmoor Luke og blev selv nr. 2 på det danske Mesterskab i 2017. Sparky er en forholdsvis lille men kraftig bygget hanhund med stort drive. Vi forventer, at hvalpene fødes den 11. maj.