23.12.2014. Irske Mesterskab 2014 - del 2

A pony won the English Derby ... stor succes til Ian Openshaw. Første gang nogen sinde har en cocker i dag vundet det irske mesterskab.

Så er anden dags regnvejr overstået og selv om der ikke kommer meget regn ned af gange, så bliver man godt våd når det regner hele dagen. Vejret var fuldstændig magen til i går. Terrænet var noget lettere og knapt så tæt. Det betød, at det var noget lettere at se hundene, men pga. regnen og det manglende lys gjorde det overordentligt svært at taget godt aktion billeder, men det vil tiden vise når jeg kommer hjem. Jeg har tage omkring 800 billeder de to dage mesterskabet har varet. De kommer på hjemmesiden i løbet af den næste uge ... håber jeg :-)

Mesterskabet blev afholdt p[ Glenarm Estate og vanen tro var der ikke blevet drevet jagt på det område, mesterskabet skulle afholdes, hele sæsonen. Det betød en stor mængde vildt som ikke løb foran hundene.

Mesterskabet blev afgjort efter et runoff mellem Mellowdale Midge og Cortnacor Daffodil. Runoff'et startede meget lige, men efter et stykke tid lettede der en fasan ovre i Midgets side. Begge hunde satte sig, men Daffodil lod sig forstyrre så meget at den aldrig rigtig fandt ind i en rytme igen.

 

1. vinder  Mallowdale Midge - Ian Openshaw

2. vinder  Cortnacor Daffodil - Bary Caffery

3. vinder  Clodahill Nofler of Carnteel - Ian Blair

4. vinder  Int FTCh Hollydrive Kurt - Ian Openshaw

 

COM  Scroggwood Cobber - Tim Crothers

COM  FTCh Broomfield Resetta - Eddie Scott

COM  Broomfield Bayamo - Mark Stewart

COM  FTCh Nederscot Eriwen - Eric Smith

COM  Rothivale Larch - J Adamson

COM  Bishwell Beebop - S Morgan

COM  Broomfield Annie - Eddie Scott 

 

      ------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


22.12.2014. Irske Mesterskab 2014 - del 1 

Foerste dage af det irske mesterskab er vel overstaaet. Regnen har stille lige saa stille ned hele dagen, tilgengaeld har det vaeret meget mildt med 12 grader fra morgenstunden. Terraenet har vaeret skov med massere af brombaer, vaeltede traeer og grendynger. Noget haardere end vi ser i Danmark. Det vaadet og stille vejr har gjort faert forholdene meget svaere for hundene, hvilket har betydet, at en del hunde har haft svaert ved at finde fuglene, baade de levende og de doede. Oversigts forholdene har vaeret daarlige pga det taette kraet, det har gjort det meget vanskeligt at tage billeder.

31 hunde har vaeret gennem deres foerste slip, af disse er 14 hunde videre til andet slip. Syv mangler stadig deres foerste slip.

Foelgende hunde er videre til andet slip:

No. 1    Bramble Lady - F. Kelly

No. 8    Scroggwood Cobber - Tim Crithers

No. 11  Int FTCh McGwyn Dealus - Willy Edgar

No. 13  Clodahill Nofler of Carnteel - Ian Blair

No. Int  FTCh Hollydrive Kurt - Ian Openshaw

No. 22  Gortnacor Daffodil - B. Caffery

No. 24  FTCh Broomfield Rosetta - Eddie Scott

No. 25  Malloedale Midge - Ian Openshaw

No. 26  Broomfield Bayamo - Mark Steward

No. 27  FTCh Nederscot Eirwen - EJM Smith

No. 28  FTCh Flaxdale Hallie - Aled Jones

No. 29  Rotivale Larch - J. Adamson

No. 31  Bishwell Beebop - S. Morgan 

No. 33  FTCh Broomfield Annie - Eddie Scott

 

Foelgende hunde mangler deres andet slip i morgen:

No. 30  Lisgarvagh Verde - Poul Carragher

No. 32  Lisgarvagh Sky - J. Binley

No. 34  FTCH Ribbleshead Alex - Ivan Wilson

No. 35  Hollydrive Abbey - Des Donnelly

No. 36  Aughacasla Tern - EJM Smith

No. 37  Murrayeden Apollo of Nederscot - EJM Smith

No. 39  Clodahill Nell - J. Cahill

 

Beklager der mangler de manglende danske bogstaver, - de mangler paa et engelsk tastatur :-) Det er heller ikke muligt at uploade billeder, de kommer paa naar jeg igen er i Danmark.

 

      ------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


10.12.2014. Springerdale Del Rio er afleveret i Irland 

Så er den sidste af de "solgte" hvalpe fra i sommers afleveret. Da vi sidste forår var i Irland hos Tim Crothers for at parre Kate med Scroggwood Cobber, udtrykte Tim ønske om, at han gerne ville have en tævehvalp efter kombinationen. Vi blev selvfølgelige meget beærede over, at en mand som Tim med så meget erfaring og som har haft så meget succes, ønskede en af vores hvalpe.

Vi havde selv beholdt fem hvalpe fra kuldet velvidende, at den ene skulle til Irland næste gang Kate skulle parres. Det har givet os den fordel, at vi kunne vente yderligere fire måneder med at vælge hvilke af de tre tæver vi selv ville beholde :-) Nej, - Tim har gjort så meget for os og har hjulpet os på alle mulige måder, så selvom der havde været en hvalp af mindre god kvalitet, så var det helt sikkert ikke den Tim skulle have haft. Og hvis det nu er "guldet", der er sendt til Irland, så er jeg sikker på, at vi vil få mulighed for at få en hvalp efter hende.

Det var ikke noget let valg, da alle tre tæver så rigtig fine ud. Det var først dagen før vi skulle afsted, at vi valgte Rio. Hun har en super god kontakt, er meget hurtig, ser ud til at have en fantastisk stil og er let at træne. Det spændende at følge hende fremover.

 

                                                                                      Tim og Rio                                 

 

Tim Crothers sammen med Springerdale Del Rio.

 

 

      ------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


02.12.2014. Som mor, så datter ...

Ligheden er slående, - man er ikke i tvivl om, at det er mor og datter. Man kun håbe, at Jive har lige så stort potentiale som sin mor :-)

 

                    Buccleuch Jazz                Buccleuch Jive   
 

Int FTCh Buccleuch Jazz, - her knap otte år gammel

 

Buccleuch Jive, - syv år yngre, her 15 måneder gammel.

 

     

 ------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


05.11.2014. Vinder klasse markprøve på Kattrup Gods 

Det var første gang, at Klubben for FT Spaniels havde fået lov til at afholde markprøve på Kattrup Gods og selv om det var en våd omgang, var det en fornøjelse. Mængden af fugle og terrænet var super fint. Vi må håbe, at vi kan få lov til at komme igen en anden gang.

Kattrup Gods er ejet af et medlem af familien Møller (AP Møller) og det bærer da også præg af, at der ikke mangler penge. Alt omkring hovedhuset er fantastisk velholdt. Godset råder over ca. 1000 Ha og jagten passes af Jacob Bak som også var vært for dagen arrangement. Stor tak til Jacob for en fint dag.

                                                                                                   Kattrup præmieringer                                 

 

Bent Bærentholdt med DK FTCh Lowflyer Lane (bestået), Lars Meincke med Moorland Lucy (bestået), Teddy Petersen med Colcourt Cannon (4. vinder), Michael Jensen med Fetch Ibi og Finno Tina (2. og 3. vinder), Henrik Hansen med Flushmore Pepper (1. vinder) og dommer Jesper Frandsen.

 

 

      ------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


31.10.2014. Patch skulle have været stillet på vinder klasse markprøve på Kattrup 

Det var meningen, at Patch skulle have været stillet på hendes første vinder klasse markprøven på Kattrup Gods onsdag den 5. november. Men Patch er i dag blevet opereret efter at have slugt en kastanje. Kastanjen havde sat sig fast i tyndtarmen, umiddelbart efter mavesækken og havde blokkeret tarmen fuldstændig.

Patch havde kastet alt, hvad hun spiste, op de sidste fire dage og det sidste døgn kunne hun heller ikke holde vand i sig. Vi havde været til dyrlæge med hende i tirsdags og dyrlægen kunne ikke mærke noget var galt og foreslog derfor at sætte hende på skånekost.  

Jeg havde hende med ud og jagt onsdag sidst på eftermiddagen og kunne intet mærke på hende, - de er fandemer seje de spaniels. Vi har oplevet det før, man opdager i mange tilfælde alt for sent, at de er syge. De ikke piber over noget som helst og hvis de endelig gør, så er det om at komme til dyrlæge med det samme. 

Vi havde Patch inde og sove i nat (i sengen) og da vi vågnede i morges var hun så afkræftet af væske mangel, at vi ikke længere var i tvivl, - vi måtte på dyrehospitalet i en fart. Patch var så dehydreret, at hospitalet i løbet af en time pumpede én liter vand i hende, hvilket svarer til 5-6 liter, hvis det var et menneske.

Opfølgning (03.11.2014): Operationen er vel overstået, og Patch har det godt. Som skrevet er de sgu seje de spaniels. Jeg er sikker på, at hvis jeg fandt haglbøssen frem og kaldte på hende, så gik hun med på jagt som om intet var hændt.

 

      ------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


23.10.2014. Åben klasse markprøve på Klitgaard Gamefields 

Så blev det endelig vores tur. Malene og Patch stillede op i åben klasse på Klitgaard Gamefields. Patch har et stor potientiale, men af forskellige årsager har hun ikke haft det held og dygtighed, der skal til for at vinde en markprøve. 

Her er Malenes beretning fra dagen: 

Da de første tre hunde havde været oppe og ikke havde fundet nogen fulge, tænkte jeg, at godt kunne gå hen og blive en lang dag. Men det ændrede sig efter den fjerde hund, og herefter var det en glimerende dag, perfect med fugle. Patch gik en godt første slip, men jeg var nevøs, og det gjorde ,at Patch blev usikker på hvad hun skulle gøre. Men vi fik to fugle hjem og første slip var overstået.

Andet slip var helt perfekt terræn for Patch, en meget tæt vildtager hvor hun rigtig kunne vise sig frem. Der var blevet skudt en fugl over hunden der var oppe før os, som vi fik hjem. Derefter gik hun et super fint søg, hvor der kom to fulge op at flyve, og den ene blev skudt, Pacth fik fuglen fint hjem. 

God dag med gode skytter og et godt terræn, og en første vinder - kan man ønske sig mere :-)

 

                                                                                                    Klitgaard                                 

 

En ½ dommer :-) Morten Brok, 4. vinder Erik Dalby med Go Get It Bally, 3. vinder Jane Thron Sørensen med Glenugie´s Lady, 2. vinder Henrik Andersen med Willow Pearl Asti, 1. vinder Malene Meincke med My beautiful Bramble og til sidst prøveleder Per Jensen.

 

 

      ------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


05.08.2014. Så har hvalpekøberne valgt deres hvalpe

Alle hvalpe har nu hilst på deres nye ejere, - undtagen den der skal til Irland :-) Alle er søde mennesker og vi er sikre på, at hvalpene nok skal få det godt, - hvilket er meget vigtigt for os at vide. Vi beholder selv to tæver og to hanner og én skal som sagt til Irland til Tim Corthers, resten er solgt til jægere og markprøvefolk.

Kate har hele vejen igennem været en fantastisk mor for hvalpene. Selvom de nu er 7 ½ uge gamle, lader hun dem stadig drikke af hendes patter. Hun har på intet tidspunkt så meget som knurret af dem og det på trods af, at de bider i hende og hænger i hendes ører. Hun er altid på vagt og hvis en af dem piber over et eller andet er hun straks henne for at se hvad der er galt.

 

                                                          Kate med hvalpe       
           

 

Vi har siden hvalpene blev født vejet dem to gange om ugen for at følge med i om alle voksede som de skulle.



                                                           Vækstkurver for Kates hvalpe     

 

      ------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


16.06.2014. Så lykkedes det endeligt ... vedholdenhed betaler sig

Fredag den 13. juni fødte Kate 10 dejlige hvalpe, - 5 hanner og 5 tæver. Fødslen gik nemt og smertefrit, efter bare 3 timer havde hun født de 9 af hvalpene. Den sidste hvalp havde dog ikke lyst til at forlade den varme og trykke tilværelse, men efter yderligere 2½ time kunne han ikke længere modstå presseveerne og måtte ud til de andre og kampen om pladserne i mælkebaren.

Alle hvalpe er solgt.

                                                                            Kate med hvalpe     

 

      ------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


28.05.2014. Kate er nu synligt gradiv

Kate er nu 46 dage henne. Patterne er store og hun er allerede godt tyk. Jeg har hele tiden gættet på, at hun ville få et stort kuld hvalpe. Dette blev til dels bekræftet i går, da Malene ikke kunne vente længere og tog til dyrlæge for at få hende scannet. Når der er mange hvalpe i livmoderen kan det være meget svært at tælle dem, da de ligger og "skygger" for hinanden. Men dyrlægen talte mindst syv meget livlige hvalpe, hvilket vel er normen, - men Kate er så stor, at jeg er helt sikker på, at der er flere. 

                                                                                             Kate Scannet 2     
   

 Det kan være ret svært at se på billedet, men der skal være tre hvalpe :-)

   

------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


20.05.2014. Den første danske FT spaniel hvalp til Storbritannien?

Det kan ikke være mange FT spaniels, der er gennem tiderne er blevet solgt til Storbritannien. For det første har der nok ikke været mange britere, der har haft den store interesse i at importere hunde fra Danmark. Men det har simpelthen heller ikke været muligt at finde en løsning på at få hunden registreret i den engelske kennel klub. Årsagen har været, at stort set alle stambogsregistrerede FT spaniels i Danmark har været registreret i DJR, - og DJR er ikke FCI anerkendt. Det betyder, at den stambog som DJR udsteder ikke bliver annerkendt noget sted i verden, - undtagen i Sverige, hvor de har en søster organisation til DJR. Men med den aftale som FT Klubben har lavet med Dansk Kennel Klub, er det nu muligt at eksportere hunde til Storbritannien eller for den sags skyld et hvilket som helst andet sted i verden og efterfølgende få den stambogsregistreret.

Om det skal lykkedes at få sendt en hvalp til Storbritannien denne gang, ved vi endnu ikke med sikkerhed, - da vi ikke kender antallet af hvalpe og deres kønsfordeling. Men Tim Crothers syntes, at kombinationen af Kate og Scroggwood Cobber er så interessant, at han har ønsket at få en parringshvalp.

Om vi er de første, der eksporterer en hund til Storbritannien ved vi ikke, - men det er ikke helt usandsynligt. Jeg har i hvert fald aldrig hørt andre, der har gjort det. Hvis der skulle være nogen, der har kendskab til FT spaniels solgt til Storbritannien, - hører jeg gerne fra Jer.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


19.04.2014. Tilbage fra Irland.

Så er vi atter hjemme fra en parringstur til Irland. Kate blev parret tre gange med Scroggwood Cobber, første gang den 10. april. Så er det bare at håbe og vente.

                                                                              Sam med pokaler     
     Scroggwood Cobber (Sam) blev kåret som "Gundog of the year" i Nordirland i 2013    



Vi havde håbet, at Lucy ville komme i løbetid mens vi var i Irland og få hende parret ved samme lejlighed, men det skete desværre ikke. Det betyder, at vi må afsted igen i løbet af de næste par måneder - der er heller ikke noget bedre end en køretur på 2000 km ... hver vej :-)

 

------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


01.04.2014. Right on time.

Buccleuch Liberty (Kate) er kommet i løbetid. Vi har tjekket både Moorland Lucy og Kate hver dag de sidste 14 dage og i går kunne vi konstatere, at Kate var hævet op og så småt var begyndt at bløde. Vi havde kalkuleret med, at løbetiden skulle starte den 1. april, - mest fordi det passede sådan cirka. Men hvis vi regner efter er den præcise dato den 31. marts, så det kan man vist godt kalde - right on time.

Lucy er endnu ikke komme i løbetid, men vi håber, at Kate kan "trække" hende med således, at vi kan slå to fluer i et smæk. Under alle omstændigheder tager vi Lucy med til Irland.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


28.01.2014. Sæsonens sidste markprøve er overstået.

Lucy og jeg var i Sverige til vinderklasse markprøve på Spannarps Sätteri, afholdt af Jagt Spaniel Klubben (JSK). Alle markprøver som JSK afholder, bliver afviklet som parsøgsprøver, - også i åbenklasse. Det kan godt være, at klubben ikke er ret stor og at de ikke afholder så mange markprøver, men de forstår virkelig at arrangere en markprøve, - der er bare sørget for det hele. Der var ud over de to dommer og fire skytter, endvidere to prøveledere, tre stoppere og to vildtbærere. Efter sidste hund var færdig blev der tændt bål, griller pølser og hygge snakket. En anden ting som de også er rigtig gode til, er at sørge godt for deres sponsorer. Der bliver taget fotos af de vindende hunde, hvor det bliver sikret, at de sponsorerede præmier tydeligt bliver vist. Disse billeder vises altid på klubbens hjemmeside (forside) umiddelbart efter.

Det var Lucy's første vinderklasse og parsøgsprøve, så det var lidt spændende at se hvordan hun ville håndtere det. Første slip under dommer Andreas Vikström gik rigtig fint. Lucy er en ekstremt hårdt gående hund og det fik hun virkelig lov til at vise, i det til tider meget tætte brombærkrat. Jeg brugte det meste af aftenen, på at fjerne torne fra hende. Lucy har et par situationer, hvor der blev skudt og apporteret fugle på den anden side og hun derfor måtte sidde og vente, - det håndterede hun uden nogen som helst problemer :-) Til sidst flusher hun en fasan i et brombærkrat, fuglen bliver skudt, men løber så snart den rammer jorden. Lucy har markeret den og er hurtigt på nedfaldsstedet, hvor hun tager fod op og kort efter fanger den. Afleveringer har hun aldrig problemer med og den kom også hurtigt hjem. Lucy fortsætter i et kort søg og er derefter færdig med første slip.

På grund af omstændighederne fortsætter hun direkte over i andet slip, under dommer Michael Jensen, - uden pause. Efter et kort søg i tæt krat, fortsætter vi over i et bredt gærde, hvor sneen er føget sammen. Lucy arbejdede i høj sne, til tider over en halv meter, hvilket tydeligvis var hårdt. På et tidspunkt sad hun fast i sneen med brombær henover sig og havde store problemer med at komme fri. Efter 50-60 meter syntes Michael, at det var nok og jeg får lov til at kalde hende hjem. Vi går derefter ud til en vildtager og fortsætter søget, men ingen af hundene finder fugl. Vi går tilbage til skoven, hvor Lucy nu arbejder i åben skovbund med små klynger af buske og krat. I en af disse pile buske letter en fasan, som flyver på tværs af linjen og bliver skudt på den anden side. Lucy sidder ganske tæt på hvor fuglen er lettet og har tydeligvis fært af i næsen, - så meget, at jeg føler mig overbevist om, at der sidder endnu en fugl. Der bliver bøvlet en del med apporteringen af den anden hund, så det tager sin tid. Efter et minuts tid får jeg tilbud at kalde Lucy hjem, men jeg vælger at lade hende sidde. Til sidst har den anden hund fået er apporteringen hjem og vi får lov til at fortsætte. Der sad mod forventning ikke flere fugle i busken. Lucy virker nu til at være godt "varm" og der er tydeligvis en del fært. Hurtigt efter rejser hun tre fasaner, der begynder at løbe nogle meter foran hende. Lucy sætter efter dem og de letter. Desværre bliver hun så tændt, at hun fortsætter et par meter for meget og er dermed ude af prøven.

Lucy er som sagt en meget hårdt gående hund med kæmpe jagtiver og har derfor let ved at blive for ivrig. Det betyder, at der er situationer hvor fasanerne endnu bliver lidt for fristende. Lucy er stadig meget uerfaren, - det er meget begrænset, hvor mange fugle der er skudt over hende. Jeg er overbevist om, at hun kommer til at klare sig godt i næste sæson. Lucy er en fantastisk hund og det var der åbenbart også andre der syntes, idet hun blev belønnet med Gun's Choise på markprøven.

Vinderen af prøven blev fundet ved et run-off mellem Colcourt Cannon og Lowflyer Lykke. Run-off'et blev meget kort. Efter få meter skulle Lowflyer Lykke lave stort, hvilket var meget uheldigt for Kaj. Dommerne stoppede prøven og ventede til Lykke var færdig, hvorefter hundene blev startet igen. Turen på "toilettet" lod til fuldstændig at ødelægge rytmen for Lowflyer Lykke og efter kort tid stoppede dommerne prøven.

 

Her er placeringer:

1. vinder - Colcourt Cannon (Teddy Pedersen)

2. vinder - Lowflyer Lykke af Flora (Kaj Hjarl Petersen)

 

Bestået - Country Sports Gamekeeper (Christina Hansson)

Bestået - Cheweky Paignton af Flora (Lisbeth Kjærgaard)

 

Gun's Choise - Moorland Lucy (Lars Meincke)

 

------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


24.01.2014. Statistik og tanker omkring de deltagende hunde ved det engelske mesterskab 2014.

Hvis man interesserer sig lidt for avl og stamtavler hos FT spaniels, så kigger man ofte efter hunde, som gør det godt på markprøver. Hvad er så ikke mere nærliggende end at kigge på de avlslinjer, der indgår hos de hunde der kvalificerede sig til dette års engelske mesterskab. Her stiller de absolut bedste spaniels og konkurrere mod hinanden. Det giver et meget godt fingerpeg om hvilke hunde og kombinationer af hunde, der avler godt.

Det første de fleste kigger på er hvilken hanhund, der er far til fleste af de kvalificerede hunde. De foregående mange år har det været Clarburgh Art, hans søn Steadrock Sker, Craighaar Boris og sidste år Edwardiana Rob, der har domineret avlen, men sådan er det ikke i år. Disse hunde indgår nu i anden og tredje led, hvilket nok ikke er så underligt, idet de alle, på nær Rob (som jeg mener stadig er "kampklar"), er udgået af avlen. Art er således kun far til én af de kvalificerede hunde. Hvis man til gengæld kigger tre generationer tilbage, indgår han i 40 af de kvalificerede hundes linjer, og ser man endnu længere tilbage, er det kun nogle få hunde, der ikke har ham i deres stamtavle. Men selvom der er mange der hævder, at han ikke er den bedst avlende hanhund, så lyver denne statistikken ikke, - han har avlet fantastisk. Ligeså har Art's far Kenine Robb of Rytex, han indgår hele 34 gange tre generationer tilbage, - selvfølgelig fordi han er far til Art, men også i sammenhænge hvor han indgår uden at være far til Art.

Der er helt grundlæggende to hanhundelinjer, der dominerer avlen blande de kvalificerede hunde, når man kigge tre generationer tilbage. Den ene er som nævnt Kenine Robb of Rytex, den anden er måske lidt overraskende Kettlestang Comet, - der indgår 24 gange. Kettlestang Comet og hans kuldbror Kettlestang Clipper indgår tilsammen 36 gange, og bidrager således betydeligt til i avlen med deres genmasse.

Her er en liste over dette årets top avls hanner ved mesterskabet:

                   
     FTCh Buccleuch Pebber     (Robb of Rytex)          
     FTCh Kidnais Saxon of Birdrowe    (Robb of Rytex og Kettlestang)     
     FTCh Edwardiana Rob   (Kettlestang)   3
     FTCh Maesyronen Markettrader   (Kettlestang)   3

Hundene i parentes fortæller hvilken af de to linjer der ligger bag

 

Derudover er der seks hanhunde der er far til to hunde.

En anden interessant ting er fordelingen mellem antallet af hanhunde og tæver. De sidste mange år har stort set samtlige prøver været domineret af tæverne. Vi skal helt tilbage til 2002 for at finde den sidste hanhund som vinder af det engelske springer mesterskab, - her vandt Moonreed Fluch. Sidste år (2013) var fordelingen af kvalificerende hunde: 18 hanhunde og 46 tæver, svarende til 28 % hanhunde. I år (2014) var fordelingen 25/33, svarende til 43 % hanhunde. En ganske markant og interessant stigning og jeg tror ikke det er en enlig svale. Der er noget der tyder på, at hanhundene er ved at komme på banen igen, bla. bestod det irske hold, der vandt CLA games, af fire hanhunde og kun én tæve. Det virker også som om hanhundene er ved at blive lidt mindre/lettere og dermed hurtigere. 

 

Det er klart, at tæverne ikke kan blive så dominerende i avlen som hanhundene, da det jo er begrænset hvor mange hvalpe de kan producere. Alligevel er der nogle tæver, der går igen i stamtavlerne og som har avlet virkelig godt:

       
  FTCh Annickview Breeze             10 
  FTCh Craighaar Charisma       7
  FTCh Craighaar Classic             7
               

Det er imponerende hvor godt disse craighaar tæver har avlet. Bag dem ligger tidligere omtalte Kettlestang Comel og Moonreed Amy, - disse to hunde lavede i alt fem FT champions. De fire af dem (Charisma, Classic, Holly og Boris) går igen hele 21 gange i de kvalificerede hundes stamtavler - tre generationer tilbage.

 

Der er ingen tvivl om, at der bliver avlet massivt på FT champions og det er ikke helt uden grund, der er ikke en eneste af de kvalificerende hunde, der ikke har champions i deres stamtavler. Hvis man igen kigger tre generationer tilbage, så er der kun to hunde, som kun har fire champions, gennemsnittet ligger på 10 og hos nedenstående fem hunde er alle i stamtavlen champions:

       
           FTCh Buccleuch Jazz             15 
          FTCh Dawsonlee Delight   15
          FTCh Dawsonlee Domino   15 
          FTCh Chinachgook Sulimani      15 
          FTCh Chinackgook Roberto    15 
               

 

           FTCh statistik   

Antal FTCh i en tre generations stamtavle fordelt på antal hunde, - fx sidste søjle fortæller at der er 5 hunde med 15 FTCh.

 

Når så få hunde dominerer avlen bliver et af problemerne ofte indavl. Hvis man kigger på indavlskoefficienten (COI) for de kvalificerede hunde, så ligger gennemsnittet på 12,6 %, med max = 19,6 % og min = 5,2 %. Er det skræmmende? ... måske. Men hvis man kigger på forældrene til disse hunde, så er deres COI gennemsnit = 13,3 %, med max = 24,2 % og min = 6,3 %, COI er dermed faldet fra forældre til børn. Efter min mening ser det umiddelbart ikke ud til, at der i øjeblikket er noget generelt problem med COI. Det er dog vigtigt, at avlerne frem over fortsat er deres ansvar bevist.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


11.01.2014. Rapport fra det engelske springer spaniel mesterskab 2014 - dag 3.

Der var som tidligere skrevet 15 hunde til start på tredje dagen. Af disse var det kun Garranard Mischief Maker of Ivangar, der lavede en decideret fejl, da den flyttede sig under et flush. Det betød, at i alt 23 hunde gik i gennem mesterskabet uden at lave graverende fejl. Af disse blev 11 præmieret.

Der var kun tre hunde tilbage i venstre side, katalog nr. 43, 49 og 55. Disse var forholdsvist hurtigt færdige, idet de hurtigt løb ind i en del fugle. Resten af mesterskabet blev derfor afviklet som en enkeltsøgsprøve.

Hollydrive Kurt havde mesterskabets længste slip. Kurt gik 20 minutter før den endelig fik sit flush, - det var sjovt nok på den and, der havde gemt sig i vandkanten af en lille sø. Anden blev skudt og landede på den anden side af søen. Kurt blev sendt langs kanten, han finder hurtigt anden og vælger på tilbagevejen at tage den lige linje som går via en svømmetur over søen til Ian Openshaw, - fremfor langs kanten over land, som kun er en anelse længere.

Spitfire Sortie havde en god/sjov apportering ned af en stejl skrænt. Sortie havde markeret fuglen og på grund af den store fart han fik på vej ned af bakken, væltede han over en lille busk, slog en kolbøtte og fortsatte i fuld fart. Kort før han nåede fuglen røg han i et hul og trillede igen rundt, tog fuglen i en og samme bevægelse og returnerede.

En anden lidt pudsig episode opstod, da der ved kanten af en lille sø blev skudt en fasan. Fuglen faldt ude i vandet og hunden (Wyndhill Lena) blev sendt, men måtte opgive, da der var is på søen fra kanten og 5-7 meter ud. Lena fortsatte sit søg og fandt hurtigt en fasan, som hun ikke kunne flushe. Til sidst måtte den ene af dommerne, Jim Clark, ned på alle fire og grave fuglen op af et hul og slippe den løs.

Efter de sidste hunde havde afsluttet deres 2. slip, trak dommerne sig tilbage for at votere. Efter 10 min. returnerer de og meddelte, at de gerne vil se Helmsway Heath og Broomfield Annie i et run-off.

Hundene starter meget lige og efter kort tid flusher Annie en fasan som bliver skudt og straks begynder at løbe, - hvilket hverken dommere eller hundeførere kan se hvorfra de står. Annie bliver sendt og går hurtigt på sporet af fasanen, men efter 20-30 meter bliver hun forstyrret af endnu en fasan, som letter tæt på hende, hun forlader sporet og returnerer til nedfaldsstedet for at søge videre.  Til sidste bliver hun kaldt hjem. Heath bliver sendt på fuglen, men formår end ikke at finde sporet efter fasanen. Dommerne går ud for at lede efter en fugl som alle tilskuer ved ikke er der :-). Efter en ihærdig søgen opgiver de og samles for at diskutere hvad de skal gøre. Hundene bliver startet igen. Efter yderligere nogle minutter bliver de stoppet og domerne samles for at votere. De bliver åbenbart ikke enige for hundene bliver startet igen. Efter et par minutter flusher Heath en fasan som bliver skudt og han henter fuglen. Dommerne stopper prøven og mesterskabet er slut.

De fleste er enige om at Heath "gik" bedst i sidste del at run-off'et og forventer derfor, at han har vundet, - hvilket også viser sig at være dommernes holdning.


Her er placeringerne: 

1. vinder - FTCh Helmsway Heath (Andy Bennett)

2. vinder - FTCh Broomfield Annie (Eddie Scott)

3. vinder - FTCh Dawsonlee Domino (R Wells)

4. vinder - FTCh Helmsway Hope (Ian English)

 

Følgende hunde fik et bestået:

Nr. 2 - Int. FTCh Buccleuch Jazz (David Lisett)

Nr. 14 - FTCh Broomfield Rosetta (Eddie Scott)

Nr. 24 - Int. FTCh Hollydrive Kurt (Ian Openshaw)

Nr. 28 - Int. FTCh McGwyn Dealus (Willie Edgar)

Nr. 36 - FTCh Wyndhill Lena (J O'Neil)

Nr. 46 - Moonreed Bandit (Peter Avery)

Nr. 55 - FTCh Cowarnecourt Gaffer of Edgegrove (T Phillips)

 

Vi har under mesterskaberne taget en masse billeder, - de ligger nu her på hjemmesiden under Galleri.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


10.01.2014. Rapport fra det engelske springer spaniel mesterskab 2014 - dag 2.

Køreturen fra Cumrie (den nærmeste lille by) og ind til samlingsstedet for mesterskaberne, foregår af en 5 km lang og snoet vej i bunden af en dal med høje hillsides på begge sider. Vejen er så smal, at der kun er plads til én bil, til gengæld er der vigepladser for hver 100 til 200 meter. Det er et helt fantastisk sceneri at skulle se verdens bedste spaniel arbejde under.

Vejret har i dag været lidt lunere, men overskyet med støvregn hen mod slutningen af prøvedagen. Vi fortsatte hvor vi slap i går i samme type af terræn, samme mængde fugle og med samme fantastiske oversigts forhold for publikum.

De sidse tre hunde fra i går gennemført deres første slip og 13 hunde gennemførte deres andet slip. Af disse er 7 hunde røget ud:

Nr. 8 - Bucklawren Brodie (flyttede sig)

Nr. 18 - Rydanlue Knowkout (mener den flyttede sig)

Nr. 25 - Balmuir Skylark

Nr. 33 - Broomfield Dee (blev eyewipet, gik ellers et rigtig godt 1. slip i går)

Nr. 35 - Flaxdale Hallie (mener den flyttede sig)

Nr. 51 - Tygore Kich of Jarailstar

Nr. 53 - Cornermarch Kennies Girl

 

Otte hunde der har gennemført deres 2. slip og dermed er med i kampen om placeringerne:

Nr. 2 - Buccleuch Jazz (David Lisett)

Nr. 11 - Dawsonlee Domino (R Wells)

Nr. 13 - Buccleuch Dawn of Freecrow (A Patterson)

Nr. 14 - Broomfield Rosetta (Eddie Scott)

Nr. 19 - Helmsway Hope (Ian English)

Nr. 20 - Wyndhill Brett of Stagsden (Alec Coutts)

Nr. 27 - Colucourt Sparky of Boundarymoor (N Powell)

Nr. 41 - Clearmeadow Solo (Dave Templer)

Buccleuch Jazz havde et meget kort første slip med to hurtige flush og efterfølgende problemløse apporteringer. Hendes andet slip var noget længere med apportering af tre løse fugle, hvor de to var fra den anden linje. Jazz viste sin store rutine og dirigerbarhed, og fik hurtigt bragt begge fugle. Den sidset løse fugl markerede hun og hentede den lyn hurtigt. Jazz fik ligeledes et flush hvor fuglen kun bliver ramt meget tyndt og den løber straks den rammer jorden. Jazz bliver sendt, men udreder ikke fuglen. Selv om hun nu er syv år går hun stadig fantastisk.

Buccleuch Dawn of Freecrow har gået to rigtig fine slip med flere gode apporteringer.

Broomfield Rosetta har ligeledes gået to super slip, der har dog været tale om, at hun var lidt voldsom ved en af fuglene i går.

Helmsway Hope har gået to fine slip. Hun er næste helt hvid og er meget lav i hendes søge stil.

Wyndhill Brett of Stagsden gik et super godt slip i dag. Det er en lille godt bygget hanhund som søger tæt og energisk.

Jeg tror ikke Clearmeadow Solo er med i topplaceringerne. Hunden virker lidt tung og havde i dag problemer med at markere to simple fugle.

 

15 hunde mangler at gennemføre deres andet slip i morgen.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------- o -------------------------------------------------------------------------------------------------


09.01.2014. Rapport fra det engelske springer spaniel mesterskab 2014 - dag 1.

Første dag er nu vel overstået og det har været en fantastisk dag for publikum. Vejret har været super, startende med sol og forholdsvis vindstille, med  temperaturer lige på den rigtige side at nulpunktet. Senere på dagen blev det mere overskyet og det blæste lidt op, - hvilket gjorde det koldt om næsen. Terrænet det foregår "up hill" i white grass og bregner, hvor oversigtsforholdene er helt fantastiske. Jeg har aldrig været til en markprøve, hvor det har været så let at følge med i hvad hundene laver.

Der har været fint med fugle, primært fasaner og lidt snepper, og de har været fint fordelt. Det er tydeligt at fuglene ikke har været jaget i denne sæson, da de holder helt fantastisk i terrænet, - ingen løbere som vi er vandt til på denne tid af året. Ingen hunde har måtte gå lange slip for at finde fugl, men en del er udgået for at gå forbi fugle. Alle hunde er blevet bedømt i samme type terræn.

Der var tilmeldt 56 hunde til mesterskabet, men tre hunde var af forskellige årsager trukket før start. Det drejer sig om katalog nr. 12 - Tregerest Teal of Deepfleet, 37 - Rheastmooar Peppa og 52 - Syncerus Sally.

Af disse 53 tilbageværende hunde mangle tre hunde fra højre side at gennemføre første slip, - det drejer sig om nr 51, 53 og 55. Derudover er 28 hunde videre til andet slip. Disse er:

Nr. 2 - Buccleuch Jazz

Nr. 8 - Bucklawren Brodie

Nr. 11 - Dawsonlee Domino

Nr. 13 - Buccleuch Dawn og Freecrow

Nr. 14 - Broomfield Rosetta

Nr. 18 - Rydanlue Knowkout

Nr. 19 - Helmsway Hope

Nr. 20 - Wyndhill Brett of Stagsden

Nr. 22 - Helmsway Herry

Nr. 24 - Hollydrive Kurt

Nr. 25 - Balmuir Skylark

Nr. 26 - Helmsway Heath

Nr. 27 - Colucourt Sparky of Boundarymoor

Nr. 28 - Magwyn Delaus

Nr. 32 - Chinachgook Sulimani

Nr. 33 - Broomfield Dee

Nr. 34 - Liechryd Tia

Nr. 35 - Flaxdale Hallie

Nr. 36 - Wyndhill Lena

Nr. 38 - Spitfire Sortie

Nr. 41 - Clearmeadow Solo

Nr. 42 - Bucklawren Brigand of Stockengford

Nr. 43 - Laysan Bossyknickers

Nr. 44 - Kenmar Dervla

Nr. 46 - Moonreed Bandit

Nr. 48 - Broomfield Annie

Nr. 49 - Shalloakwest Shadey

Nr. 50 - Garranard Mischief Maker of Ivangar